Medicinsk lammeskind
Det man kalder for et medicinsk lammeskind stammer hele vejen fra Australien. Her græsser der en særlig type får, kaldet merino får, der har en tykkere pels end andre får, hvilket gør deres skind mere behagelige, uanset om man bruger dem til at sidde eller ligge på. Kropsvægten bliver nemlig jævnt fordelt over hele lammeskindet, hvilket gør det ekstremt nyttigt til personer der arbejder på kontor, eller folk i kørestil. For at sikre den bedst muligt brug af denne egenskab, bliver medicinske lammeskind garvet jævnt (2.5cm).
Samtidig byder medicinske lammeskind også på en anden vigtig egenskab. Det hjælper nemlig med at aflaste kroppens muskler, hvilket fører til bedre komfort og mindre irritation. På grund af dette, er et medicinsk lammeskind også velegnet til folk med følsom hud, eller dem der lider af udslet eller eksem. Ydermere, har et tysk studie fundet frem til at en baby der sover på denne type skind i de første 3 år af deres liv, har fået reduceret chancen for at udvikle astma med hele 79 procent.
Medicinske lammeskind bliver garvet ved hjælp af vegetabilske garvesyrer. Takket være denne proces, får lammeskindet en vidunderlig smuk og varm gul farve, ligesom det bliver silkeblødt og opnår pjuskede hår på pelsen. Denne ekstraordinære proces gør lammeskindet mere fleksibelt, da skindet har tendens til at tilpasse sig din krop endnu bedre end normale lammeskind.